top of page
IMG_0286_edited_edited.jpg

Forårscirkel 

med dans, fællesskab og nydning

Søndag d. 5. marts kl. 15-17.30

Lyset vender tilbage og forårsblomsterne spirer, lad os bruge denne fornyende energi til at mødes i cirkel. 

Vi mødes søndag d. 5. marts kl. 15-17.30 i Yogahjerter Yogastudio i Holstebro.

Hvad er en cirkel:
En cirkel er en måde at mødes på. Det er faciliteret fællesskab, hvor jeg har planlagt et program, der indeholder elementer som meditation, refleksioner, bevægelse og tid til at du kan sætte ord på, hvad der lever i dig. Formålet med en cirkel er, at du får et åndehul fra hverdagen. Her får du rum til at mærke efter, hvad der lever i dig lige nu, du møder andre kvinder i en åben og kærlig setting og du får mulighed for at dele dine oplevelser og tanker. Vi mødes på tværs af alder, karriere, erfaringer og interesser. Fælles for os er, at vi har lyst til at møde andre fra et ikke-dømmende og åbent sted. I en cirkel lytter vi nysgerrigt til de andre og deler vores egne ord, på den måde kan vi spejle os i hinanden og mange gange opdager vi, at vi slet ikke er alene med de tanker og følelser vi går rundt med. Selvom mange af os møder hinanden for første gang, vil vi opleve en følelse af fællesskab og samhørighed, fordi rammen og øvelserne inviterer os til at lægge facaden og være dem vi er.

Forårscirklen vil indeholde elementer fra dansekonceptet Groove. Gennem dansen kommer fra hovedet og ned i kroppen. Dansen vil give os en følelse af frihed og du kan udtrykke din krop, på lige præcis den måde, der føles godt for dig.

Lidt om Groove:

Groove er et dansekoncept, hvor du instrueres i simple trin og bevægelser. Det giver os en fælles ramme at danse indenfor, men trinene er så simple, at du danser dem på din måde. Tanken med Groove er at ALLE kan danse og du kan ikke gøre det forkert. Trinene kan nemlig altid tilpasses dig og dine behov. I Groove danser vi til en masse forskellige musikgenrer og vi danser rundt imellem hinanden. Det kræver ingen erfaring eller forkundskab at danse Groove.

Udover at sidde i cirkel og danse, så skal vi NYDE. Jeg sørger for lækre forfriskninger og snacks, så du kan føle dig forkælet.

Kort sagt får du: 

  • Mulighed for at lære nye kvinder at kende i en tryg og kærlig setting

  • 1 times Groove dans

  • Guidet meditation

  • Refleksionsøvelser

  • Rum til at være dig, med alt hvad du er.

  • Snacks og forfriskninger

 

Alt det praktiske: 
Det koster 350 kr. at deltage i forårscirklen. Du tilmelder dig ved at købe billet via linket. 

Når du køber billetten har du 14 dages fortrydelsesret. 

Jeg glæder mig til at sidde i cirkel og til at Groove med dig 

bottom of page