top of page
  • Forfatters billedeLiv Damgaard

Fotograf: Maria Noell Korsvang

For mig er der skam forbundet med at tale om menstruation og jeg tror det er en kollektiv følelse blandt mange kvinder.

Igår ville jeg dele en story på instagram om, at jeg havde en dag med lav energi. Delvist fordi jeg ladede op efter en energikrævende dag forinden, men også fordi jeg har menstruation. Når jeg har menstruation er jeg mere træt og har brug for hvile. Jeg optog storien, men jeg turde ikke trykke "del". Min gamle kodning om, at menstruation ikke er noget man taler om bimlede og bamlede. For mig er der skam forbundet med at tale om menstruation og jeg tror det er en kollektiv følelse blandt mange kvinder. Jeg har lært at det er at tage hensyn til andre og generelt høfligt at lægge låg på snakken om menstruation. Og det er ikke fordi jeg vil tale om min menstruation hele tiden, jeg ville blot ønske at det ikke føltes skamfuldt og forkert at tale om.

Da jeg opdagede denne skam, fik jeg følelsen af, at det er vigtigt at tale om det. For hvis der er noget, som kan mindske skam, så er det at tale om den. Så selvom det er angstprovokerende at skrive dette indlæg, så tror jeg det er nødvendigt at gøre. Jeg ønsker at det kan blive en helt okay ting at tale om.

En anden grund til at tale om menstruation er, at der er så meget visdom at hente i kvinders cyklus. En visdom som jeg tror, at der er mange, der ikke kender til.

En anden grund til at tale om menstruation er, at der er så meget visdom at hente i kvinders cyklus. En visdom som jeg tror, at der er mange, der ikke kender til. Det er en viden, som har været en selvfølge i mange ældre kulturer, men som i vores vestlige verden er gået i glemmebogen. Det er først indenfor det sidste år, at jeg har dykket ned i lærdommen om kvindens cyklus og de egenskaber den har med sig. Eksempelvis er det sådan, at kvinder som oftest har brug for tilbagetrækning og hvile, når de har menstruation. Kroppen er ved at udskille et ubefrugtet æg og slimhindevæv, denne proces kræver forståeligt nok energi for kroppen. Derfor er det ikke mærkeligt, at vi kan have brug for ekstra hvile. Men det er der ikke megen rum til i vores vestlige samfund. Mange er mere introverte og har brug for mere alenetid på den tid af cyklussen. Samtidigt er det også her, at mange af os er ekstra modtagelige for intuitive beskeder. Jeg har fået mange fantastiske idéer eller budskaber under min menstruation.


Derfor øver jeg mig i at handle på mit behov for hvile under menstruationen. Jeg øver mig i at se det, som en gave - en mulighed for at trække mig lidt ind i mig selv og nære mig, med det jeg har brug for.

I løbet af en kvindes cyklus er der flere egenskaber knyttet til de forskellige tidspunkter. Eksempelvis kan du være mere udadvendt og energifyldt når du har ægløsning. Her vil du være virkelig god til at afvikle dine idéer eller være en overskudsagtig vært for dine gæster. Ofte finder det modsatte køn dig ekstra attraktiv. Dette er sikkert gammel viden for mange, men det er interessant at vi ved mere om ægløsningen, som kan virke udadvendt og effektiv, frem for behovet for tilbagetrækning sidst på cyklussen.


Imellem ægløsning og menstruation er der også knyttet egenskaber og behov, men dette blogindlæg ville blive meget langt, hvis jeg skulle gå ind i det hele. Jeg vil i stedet henvise til @cyklusinstituttet på instagram. Er du endnu mere nysgerrig, kan jeg anbefale bogen ”Dit hemmelige våben" skrevet af Laila Tórsheim og Nanna Ewald Stigel. Her beskrives den kvindelige cyklus helt fysiologisk samt dens styrker og gaver. Jeg har fået så mange AHA-oplevelser i læsningen af denne bog.

Min intention med dette blogindlæg er at gøre op med den gamle fordom om, at vi skal tie stille med at vi har menstruation.


Jeg bliver så vred når jeg kommer til at tænke på, hvordan jeg blev instrueret i at undertrygge behovet for at hvile under menstruationen da jeg var 15 år. I løbet af introugen på min efterskole blev alle piger kaldt til møde i foredragssalen. Her stillede min kvindelige lærer en tavle op. Hun lavede et regnestykke for os: I bløder i gennemsnit 5 dage om måneden, det gangede vi med 12, så vi vidste, hvor mange dage om året vi blødte. Vi endte med det facit at en kvinde i gennemsnit bløder ca 5 år af sit liv. Så kunne vi jo nok forstå, at vi ikke kan lægge os på baggrund af vores menstruation. Jeg er sikker på, at denne lærer havde en god intention om at sikre, at vi ikke pjækkede på baggrund af vores menstruation og at hun tilsyneladende ikke mærkede behov for at tage den med ro under menstruationen – men med den udregning underkendte hun fuldstændig, at kvinder nogen gange har lavere energi og nogle tilmed smerter. Jeg er ikke ude på, at vi som kvinder skal være ineffektive i 5 år af vores liv. Men min erfaring er, at min effektivitet (hvis jeg skal bruge så trælst et ord) er meget bedre, hvis jeg hviler, når min krop har brug for det. SÅ er den nemlig meget mere gearet til inspireret handling, når jeg når dertil.




Fotograf: Maria Noell Korsvang

Jeg drømmer om at skabe en tilværelse, hvor jeg planlægger ud fra mine cykliske fordele. Eksempelvis at holde events på mine ægløsninger og skabe plads til hvile når jeg har menstruation. Men det er ikke nødvendigvis ligetil på den måde som vores samfund er skruet sammen på nu. Forventningen om, at vi skal præstere og gøre mest muligt, så hurtigt som muligt, kan være udfordrende for en kvindes naturlige cyklus. Derfor havde jeg lyst til at dele min viden om det. Bare det at være bevidst om, at man naturligt har brug for hvile, når man har menstruation, kan gøre det lettere at være i og kan være med til at sænke forventningen til sig selv.


Og måske det kan medvirke til at du får skabt en lille pause i løbet af dagen, det kan give så meget.

Min intention med dette blogindlæg er at gøre op med den gamle fordom om, at vi skal tie stille med at vi har menstruation.


Det er ikke en skam at have brug for hvile, når din krop gør sit arbejde. Det er en gave, at du kan trække dig tilbage og lade op. Det er en naturlov, at din kvindelige krop har brug for hvile i løbet af din cyklus og det behøver vi ikke at holde skjult.

Min intention er også at gøre dig nysgerrig på din egen cyklus, måske ligger der gaver til dig, hvis du dykker ned i det. Hvad er mon din cykliske magi?

25 visninger0 kommentarer
bottom of page